Erhvervsejendomme i over 100 år
  • H.C. Andersens Boulevard
  • Kristianiagade
1 2

At være lejer hos os

Når du lejer kontor- eller butikslokaler eller har været lejer hos os i længere tid, vil du opleve hvad der kendetegner os som udlejer - nemlig vores positive, konstruktive og proaktive tilgang til dig som lejer. 

Du vil også opleve, at vi aldrig lover mere end vi kan holde. At du har tillid til os som udlejer er nemlig en del af fundamentet for vores ejendomsselskab. Det gælder i tiden op til indflytning, hvor vi som regel har en dialog om lejekontraktens forskellige vilkår, og det gælder også efter du har fået nøglerne udleveret til dit nye lejemål.  

I det hele taget gør vi hvad vi kan for altid at være lydhøre, fleksible og konstruktive, når vi sammen med dig arbejder ihærdigt og målrettet på at nå frem til løsninger, der tilgodeser alle på den korte og lange bane.

En del af vores filosofi er altid at være professionelle og objektive, når vi rådgiver omkring et af vores lejemål. Vi hjælper dig med at finde frem til den bedste løsning, så du hurtigt finder dig til rette og oplever, at din arbejdsdag begynder at blive lettere og mere effektiv i dine nye omgivelser. 
 

Vi kender København - København kender os

Vi kender hver en mursten og hvert et gadehjørne i indre København. Det gør vi, fordi vi mener, at lige præcis dette geografiske område stadig tilbyder nogle af markedets bedste erhvervslejemål, når det handler om at skabe værdi og de rigtige rammer for dig, dine medarbejdere og kunder i mange år frem. Rammer der er så optimale, at det med tiden kan ses på bundlinjen.

Uanset om du er i markedet efter kontor- eller butikslejemål med en strøgbeliggenhed eller i én af Københavns mange hyggelige sidegader, kan vi hjælpe dig med at finde det helt rigtige lejemål. Og vi er ikke tilfredse bare fordi vi får din underskrift på lejekontrakten. Når vi udlejer, er vi ikke tilfredse, før du er kommet godt på plads og faldet til i dine nye lokaler. Det er din sikkerhed og tryghed som lejer og vores måde at vise, at vi holder, hvad vi lover.
 

Vi kender morgendagens marked allerede i dag

Vi kender markedet for i morgen allerede i dag. Det betyder, at vi altid er på forkant og kender alle byens bedste og mest attraktive erhvervsejendomme med ledige kontor- og butikslejemål. Vi ved også lige præcis hvilke ejendomme og erhvervslejemål, vi gerne vil have i vores portefølje. Ejendomme, som kan opfylde vores lejeres krav. Vores lejere vil nemlig kun have det bedste. 

Vi har i mange år fokuseret på udlejning af erhvervslokaler i centrum af København. Så ønsker du kontor- eller butikslejemål i City, har vi den store fordel, at vi altid kan finde det helt rigtige, charmerende og fleksible kontor- eller butikslejemål. Vi kan også tit tilpasse lokalernes indretning til lige præcis dine personlige ønsker, smag og behov. Og får du med tiden brug for mere eller mindre plads, hjælper vi dig også gerne med at finde et andet lækkert og fleksibelt lejemål i én af vores andre ejendomme i samme område. 

Se allerede nu en oversigt over vores ledige lejemål.